Den bedste rejse er den, jeg har været på som fotograf

Værd at Vide om Viktor

Jeg hedder Viktor Willemoes Larsen. Jeg kommer oprindeligt fra det mørke Nordjylland, men er dog opvokset og uddannet på Fyn først ude på landet siden i Odense, indtil jeg flyttede til Amager, efter jeg fik min cand.mag i Film- og Medievidenskab ved Københavns Universitet. Jeg har de sidste par år arbejdet i den danske mediebranche med produktion af film og tv, og ved siden af dette arbejder jeg på min egne projekter som manuskriptforfatter.

Et Gammelt Olympus OM-10

Men den bedste rejse i mit liv har ikke været fra det jyske til det københavnsk, ej heller gennem den danske mediebranche. Den bedste rejse er den, jeg har været på som fotograf. Det begyndte for mange år tilbage med en fascination for historiefortælling, æstetik og medier, der blev ved med at vokse. Alle disse passioner blev forenet, da jeg i 2017 fandt mit fars gamle Olympus OM-10, et analogt kamera fra 80’erne. Under dets støvede overflade lå en mulighed for kreativ udfoldelse og for at skabe mine egne historier. Noget jeg altid gerne har villet. Bevæbnet til tænderne med filmruller begyndte jeg at tage billeder på den analoge måde, og filmfotografi er stadig en enorm passion for mig.

En måde at fortælle din historie

Efterhånden som tiden gik, blev jeg spurgt, om jeg ville tage billeder til nogle venners bryllup. Til deres smukke dag var det ufatteligt givende for mig at være med til at fortælle andres historie igennem mine billeder, og jeg opdagede, hvor rart det var at opleve den glæde, når de så deres historier i billeder. I tiden der er gået efter, har jeg fotograferet og fortalt andres historier til flere bryllupper, barnedåbe, frierier og fødselsdage.

Vil du gerne kontakte mig eller følge med i mit visuelle univers? 

$

Læs mere her